Viskinge Eventyrlige Skovhaver
Kommende arrangementer & events
Fælleshaverne er en forening, som etablerer skovhaver efter permakultur principper på 1,5 ha mark nær Svebølle i Kalundborg Kommune. Vi er en forsamlingehave, hvor der er plads til fællesskaber, leg, læring, selvforsyning, grønne eksperimenter og lagring af CO2.
Haverne er offentlig tilgængelige, men der er også mulighed for medlemmer at leje deres ”eget” stykke jord af foreningen. Der er jordstykker fra 100m2 op til 500m2.
Faciliteter for alle
Haverne blev grundlagt i 2022 og efter planen vil der i 2024 være opsat hegn rundt om grunden for at holde rådyr ude og plantet 200 træer og buske. Derudover vil der være to sheltere, som kan bookes til overnatning og et separations-toilet, som kan bruges af besøgende. Der er også anlagt en bålplads.
Faciliteter for medlemmer
Foreningens medlemmer har adgang til en tipi og et stjernetelt for diverse arrangementer gennem året. Derudover er der adgang til et handikapvenligt multirum, hvor medlemmerne kan bruge toilet og bad og koge en kedel vand, hvis der ikke er gang i udekøkkenet eller bålet. Foreningen har købt en del haveredskaber, som også er tilgængelige for medlemmer.
Vi vil gerne være flere
Vil du gerne være med, så skriv en mail til viskingeevetyrligeskovhaver@gmail.com eller duk op i haverne på en af de dage, hvor der er et arrangement. Generalforsamlingen har i 2024 vedtaget, at medlemskab er uændret og koster 100,- kr om året og leje for enkeltpersoner og 500,- for foreninger og skoler. Leje af et stykke jord derudover er 1,50 kr pr. m2.
Støtte
Haverne har fået tilskud fra blandt andet LAG, Nordea Fonden og Friluftsrådet.
LAG Midt-Nordvestsjælland har ydet støtte til Viskinge Eventyrlige Skovhaver
Andre informationer
Du kan finde link til vedtægter, bestyrelse, Lejekontrakt for brugsret til et jordstykke her:
Vedtægter foreningen
Eksempel på lejekontrakt
Referat generalforsamling 2023